De nylig overstaede Olympiske Lege er et godt eksempel pa, at vi alle er verdensborgere – i det mindste alle vi der har kontakt med medierne, og det er efterhanden det store flertal over hele verden.Artiklerne i dette nummer kommer rundt om en rAekke forskellige aspekter af globaliseringen, og de muligheder den giver sprogfagene for at opdyrke nye sider af deres praksis.
I dette nummer af Sprogforum introducerer vi et tema, som endnu er forholdsvis nyt i dansk og nordisk sammenhAeng: Subjektivitet og flersprogethed. Inspireret af Claire Kramsch' bog The Multilingual Subject (2009) bringer vi en rAekke artikler, der formidler ny forskning og forsog med undervisning, der gor deltagernes subjektive erfaringer med sprog og lAering til drivkraft i klasserummet.Som den forste artikel i dette temanummer bringer vi et interview med Claire Kramsch, hvor hun pa en...
Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en rAekke, der tager afsAet i forlobet i Almen Sprogforstaelse, som indgar i grundforlobet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus pa flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at fa sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregaende uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhAeng pa det paradoksale i, at man stort set har afskaffet...
I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen pa sprog og sprogundervisning i Danmark i ar 2008-2009. Det finder vi nodvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsomradet pa mange mader synes at hensygne. Men sproget lever! – pa trods af nedskAeringer findes en lang rAekke projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.
Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglAering og sprogundervisning, bade inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formal, f.eks. lAesefAerdighed i malsproget eller fAerdighed i at fore samtaler pa malsproget, men ogsa et videre formal. Hvad dette videre formal kan vAere, har der vAeret flere forskellige bud pa, og man kan opregne i hvert fald folgende fire hovedtyper, som er nAevnt i den rAekkefolge de er opstaet i historisk: LitteraturlAesning,...
De danske universiteter kan ikke lAengere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et hojt niveau i undervisning og forskning er det nodvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fAellesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget pa universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har saledes ogsa...
Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en rAekke artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende pa universitetet. Sporgsmalene, som tages op, er mange: Hvornar skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? HvorDanish skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller lAereren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af...