Folk

Ord som identitet, vAerdier og danskhed lyder maske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts maneds bog i TAenkepauser-serien for, at folkets status er det, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor sporgsmalet om, hvad folket er for en storrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europAeiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar pa de sporgsmal, fordi de er svAere, og fordi nogle af dem er forkert stillet.Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medforer, og han diskuterer i bogen, hvordan kon, social og retslig status samt intellektuel formaen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere – fattigrove, forbrydere, fjolser og fremmede – var del af folkets politiske og nationale fAellesskab, men gennem det tyvende arhundrede har de fleste kAempet sig ind i det gode selskab.Ove Korsgaard analyserer det forestillede fAellesskab, som et folk grundlAeggende er, gennem sa forskellige elementer som ordbogen, hojskolebevAegelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fAedrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er bade skarpt og tankevAekkende.Folk er en del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.