FortAellerfiktionen

Alle litterAere tekster har en fortAeller, som ikke er identisk med forfatteren; det blev slaet fast som en ubestridelig lov, da narratologien opstod i slutningen af 1960'erne. FortAellerfiktionen undersoger, hvordan myten om fortAelleren blev til – og giver et detaljeret billede af, hvordan den blev bade forvandlet og befAestet i Gerard Genettes skelsAettende fortAelleteori.Denne bogs kritiske nAeranalyse af Genettes Discours du recit (1972) og Nouveau discours du recit (1983) viser, hvordan den franske teoretiker loser og forenkler en rAekke centrale problemer i traditionel fortAelleteori. IsAer med termen fokalisering leverer han et redskab til analyse af de mader, hvorpa den fortalte verdens synsvinkler arbejder i fortAellende tekster.Men fokaliseringsbegrebet viser sig ogsa at vAere det punkt, hvorudfra nye teorier ma fortsAette. FortAellefiktionen udpeger og diskuterer de vigtigste nye sporgsmal: Hvordan ved vi, at det er fortAelleren og ikke forfatteren, der anvender fokalisering? Er det egentlig sikkert, at alle tekster har en fortAeller? Og hvad betyder det for tekstens karakter af fiktion?