Прочая образовательная литература

Kon er ikke bare biologi, men ogsa kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor ma vi undga at komme born og deres kon i kasser og i stedet udfordre pastande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lAerere gore i undervisningen ved hjAelp af konsbevidst pAedagogik.

Sort har og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske born oplever uligheder, der begrAenser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lAerere gore en forskel, nar de taler abent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Indsatser for at bedre livschancerne for udsatte born og unge er ofte kommet til kort. Pa trods af stigende udgifter til disse indsatser, har det ikke vAeret muligt at opna den onskede effekt – tvAertimod ser det ud til, at udgifter og udbytte er omvendt proportionale. De udsatte born og unge risikerer at gentage de negative monstre, de er vokset op med.Det er ikke let at pavise en arsag til problemet. International forskning peger pa mulighederne i tidlige indsatser i daginstitutionerne, mens...

Universitetet – det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste ar er en stor del af universiteternes ideologiske arvesolv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for bade erhvervsliv og demokrati? Debatten har vAeret rodglodende, men har manglet retning og historisk forankring. Det rader denne antologi bod pa. Den prAesenterer oversAettelser af de vigtigste...

I lang tid har vi stillet os selv sporgsmalet om, hvordan «fremtidens skole» skal se ud. Men maske er det mere relevant at vende det pa hovedet og sporge: «Hvordan ser det ud med skolens fremtid?»Det forste sporgsmal ser pa skolens udvikling indefra, og der fokuseres ofte pa, hvad den har behov for fra sine omgivelser. Det andet sporgsmal ser pa skolen udefra og fokuserer pa, hvad det omgivende samfund kan fa ud af skolen. Kun, hvis der er balance mellem de to perspektiver, kan skolen udvikle...

Hvad ligger der i begrebet e-lAering, og hvordan inkorporerer man som underviser e-lAering i undervisningen? LAering og it kigger nAermere pa, hvordan multimediale medier og internettet kan understotte lAering, undervisning og samarbejde ved hjAelp af konkrete eksempler pa it-anvendelser med fokus pa potentialer, barrierer og faldgruber.Bogen undersoger teknologianvendelserne i sammenhAeng med de videregaende uddannelsers kompetencefordringer og tegner dermed et billede af teknologiens...

Undervisning i sundhed kan bade vAere sjovt og udfordrende. Det fremgar tydeligt af de mange eksempler i denne bog.Elever fra en rAekke klasser i Frederiksborg Amt fortAeller om og viser billeder fra deres undervisning. Du kan lAese om, hvordan 4.b pa Tingbakkeskolen laver modeller til en ny legeplads, eller hvad der kan ske, nar en klasse far besog udefra og gar kok-amok. Hvordan nogle bliver undervist i det fri, og andre besoger kasernens forhindringsbane.Pa fAellesmoder har eleverne lavet sma...

Denne bog rummer den forste egentlige dybtgaende undersogelse af specialundervisningen i Danmark. Undersogelsen peger pa mange paradokser, men det vigtigste fund er, at en rAekke skoler faktisk er i stand til at vAere meget rummelige. Det krAever imidlertid en fleksibilitet i den almindelige undervisning. Det betyder ikke, at specialpAedagogik som et begreb overflodiggores, tvAertimod. Den moderne definition pa specialpAedagogik bliver, at det er betegnelsen for en pAedagogisk virksomhed, der...

I dag kommer danske born til verden med en smartphone i handen. DesvAerre er deres digitale dannelse ikke medfodt. Den er ellers nodvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer ogsa ved hvert klik. LAerere og pAedagoger ma vise eleverne vej. Den digitale dannelse horer hjemme pa skoleskemaet.

God undervisning handler ikke bare om faglighed, men ogsa om relationer. Eleverne skal mAerke, at lAererne er opmAerksomme pa dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsAetningen for, at born kan lAere mest muligt og samtidig have det godt. Derfor ma lAerere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

Elever gar i skole for at lAere noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nodvendigt skridt pa den vej, vi alle sammen skal ga for at blive rustede til verden uden for klassevAerelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lAerere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Med udgivelsen af Entreprenorskabsundervisning gor en rAekke forskere et forsog pa at genskabe en foretagsomhed, som mennesker af naturen er udstyret med, men som det traditionelle undervisningssystem ikke formar at understotte.Entreprenorskab er ikke noget, man automatisk tilegner sig ved at skrive forretningsplaner, snarere en metode eller en made at anskue verden pa. Undervisning i entreprenorskab trAener studerendes evne til at se muligheder, men ogsa til faktisk at sAette ting i gang med...

Vi lAerer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, ogsa for vores born henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvAere deres lAerere. Elever lAerer nemlig bedst, nar deres lAerere leder dem pa rette vej. Det bekrAefter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld vAerd, nar viden om lAering skal blive til undervisning i praksis.

I denne bog redegores for nyuddannede lAereres og pAedagogers mode med praksis. Efter to ar var en stor gruppe nyuddannede lAerere og pAedagoger overbeviste om, at de ville fortsAette inden for det pAedagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de – i et 3-4 arigt perspektiv – ikke ville fortsAette som lAerer eller pAedagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes handtering af disse udfordringer, der sammenfattes som...

I denne antologi anskues pAedagogisk antropologi som et fag under tilblivelse. Dette giver pa spAendende mader muligheder for at tAenke nyt og anderledes. Ved dannelsen af Danmarks PAedagogiske Universitet i 2000 blev det pAedagogiske forskningsomrade opdelt i en rAekke nye fagkonstruktioner og institutter. Af disse var pAedagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhAeng. Det har givet anledning til et engageret arbejde med at skabe og rette sig ind til en fagkonstruktion, der p.t. befinder sig i...